
Grene koncernen, der med en årlig omsætning på en milliard kroner, er en velfunderet handelsvirksomhed, solidt plantet i den jyske muld, sætter sikkerhed og stabilitet i højsædet: "Sikre og godt gennemprøvede løsninger er altafgørende, for dermed undgår vi mange problemer", udtaler Erik Bach Andersen, chef for IT teknik og drift. Disse ønsker kunne LogIT efterkomme, hvorfor Grene valgte at lade IBM-partneren LogIT udvikle deres internet/intranet løsning.
En portion god "jysk fornuft" førte til valget af løsning Når Grene vælger it-løsninger er det med udsynet til en klar virkning: "Vi vælger løsninger, vi ved, der virker. Vi hopper ikke ud på dybt vand med lukkede øjne, hvor vi måske lander blødt. Vi vil derimod gerne trække på de erfaringer, andre har gjort sig, før vi kaster os ud i noget".
Og udbyttet af løsningen har allerede slået igennem. I forhold til tidligere hvor Grenes internet blev opdateret af et reklamebureau, har den nye løsning den store fordel, at webredigeringen varetages af egne medarbejdere. Dermed bliver websitet opdateret langt hurtigere, hvilket betyder at informationer og nyheder bliver hurtigere tilgængelige for kunderne. Samtidig spares regningen til reklamebureauet i dag. Grene oplever desuden, at flere kunder bruger sitet i dag i forhold til tidligere.
Hvorfor spille russisk roulette med sikkerheden? Det er ofte helt tilfældigt, hvem som er mål for angreb fra hackere, orme, vira o.l. Omkring to ud af tre virksomheder med internetadgang rammes årligt af mindst ét sikkerhedsproblem af generende eller alvorlig karakter. Derfor har Grene meget fokus på sikkerhed i deres it-løsninger. Såvel sikkerhed imod udefrakommende angreb som sikkerhed i form af interne kontroller og backup systemer. Også indarbejdelse af sikkerhed i den nye intranet/internet-løsning har således været afgørende for Grene.
"At udvikle sikre systemer er ofte en lang og smertefuld proces, hvor man bliver nødt til at tænke sig ekstra godt om og ofte må gå nye og uvante veje. Standardsystemer er som oftest ikke optimale, da disse ofte udelukkende har fokus på funktionalitet og fleksibilitet på bekostning af sikkerheden.
LogIT har aktivt medvirket til at udvikle og implementere sikkerhedsløsninger i samarbejde med Grene og eksterne sikkerhedskonsulenter. Vi har oplevet LogIT som en forstående og løsnings-orienteret partner, der har været villig til at indgå i en frugtbar dialog omkring sikkerhedsspørgsmålene, også selvom det har krævet, at løsningen har været mere krævende at udvikle", udtaler Erik Bach Andersen.
 |
|
Hvorfor overlade sikkerheden til hackere, der tilfældigvis slår vejen forbi vores website?
Erik Bach Andersen, chef for IT-teknik og drift, Grene |
Et serviceværktøj til kunder – og også internt værktøj Den nye website fungerer i Grene som et serviceværktøj overfor koncernens kunder. Grene tilbyder via websitet en række faciliteter, som fx adgang til produktinformation, prislister og elektroniske brochurer, kunderne kan downloade og have liggende på deres salgssteder. Grene har desuden opbygget en database med sik-kerhedsdatablade, som vejleder kunder i, hvordan de skal omgås kemiprodukter o.l. Disse er også elektronisk tilgængelige via websitet.
Websitet bruges også internt i Grene. Det er nemlig ofte nemmere for en medarbejder at finde information på webben, frem for at skulle finde en bestemt mappe. Det kunne førhen nemt tage alt lige fra 10 minutter til en halv time at finde et dokument, og nu tager det under et minut.

Udsnit af løsningen til Grene. Systemet er baseret på IBM software. |
Intranet betaler sig. Det bidrager til at højne vores service Internettet er en del af Grenes intranet, som LogIT er ved at udvikle. Erik Bach Andersen ser intranettet som en mulighed for at opnå bedre service og dermed et bedre resultat:
"Vi får et værktøj til at holde os a jour med det, som er relevant for os. Dermed kommer vigtig information også andre til gode. Alle, som har med kunder og leverandører at gøre, har således en mulighed for at være godt orienteret, om hvad der sker i firmaet." I dag har Grene ingen faste rutiner for distribution af nyheder. Det er derfor ofte tilfældigt, hvem som får de forskellige informationer. Ved hjælp af den nye løsning kan medarbejderne abonnere på forskellige interesseområder, og når der er nye informationer indenfor et område, skubbes informationerne ud til de relevante.
En fordel at have fingrene i sagerne Det var ikke på bar bund Grene valgte LogIT som leverandør. Al Grenes eksterne support af Notes håndteres nemlig af LogIT, og Grene har også købt andre Notes baserede løsninger fra LogIT, bl.a. LogIT Answer og et salgsstøttesystem. I en mindre virksomhed som LogIT er de, som har kontakten med kunder, også dem, der sidder med fingrene i sagerne bagefter.
"Vi havde ikke nogen betænkeligheder ved at samarbejde med LogIT, fordi vi oplevede, at vi havde at gøre med et firma, hvor vi kunne snakke om tingene, og hvor alt ikke gik op i kontrakter og formalier. Vi kunne godt lide, at dem vi sad og snakkede med, også var dem som sad med fingrene i det bagefter. Desuden overlader vi trygt til LogIT at varetage Grenes interesser, fx at finde bedst mulige vilkår, når der skal købes nye Notes licenser. Vi har fuld tillid til LogIT".
Fakta om Grene
• Opstart i 1915 som landbrugsgrossist • Omsætter i dag for ca. 1,5 milliard i DKK • Repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige, Polen, Finland • Ca. 800 ansatte • Leverer primært reservedele og tilbehør til landbrugsbranchen |
|
Søren Ørnstrup Adm. Direktør
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
mobill: 4059 2113
|